VORES SKOLE

VORES SKOLE

Vor Frue Friskole blev stiftet den 27. marts 2019. Skolen blev stiftet på baggrund af kommunalpolitikernes beslutning om at degradere den lokale folkeskole, Vor Frue skole, fra at være en skole med 0.-6. klasse til fra skoleåret 2019 kun at gå til og med 3. klasse. Da skolen blev lavet om til en indskolingsskole ønskede flere forældre til børn på Vor Frue Skole et alternativ hertil, i stedet for at børnene skulle skifte til den større distriktsskole, Østervangsskolen, efter 3. klasse.

Vor Frue Friskole blev endvidere etableret for at bidrage til, at Vor Frue og omegn forbliver et godt og trygt sted at bo og vokse op. Vi ønsker at føre følelsen af en “lille, lokal landsbyskole” videre.

Vor Frue Friskole slog dørene op til det første skoleår den 12. august 2020.

16 håbefulde elever og deres forældre stod klar til at indtage den nye skole beliggende i Tjæreby.

Skolen vokser sagte, og vores vision er, at skolen vokser stødt til en skole på omkring 150 elever fordelt på 10 klassetrin (0.-9. klasse). Vi ønsker dermed at holde klassekvotienten i bund men samtidig fremtidssikre muligheden for en driftssikker skole i Vor Frue og omegn.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om vores værdier, undervisningen og meget mere.