Før I skriver jeres barn op på Vor Frue Friskole er det en god ide at se skolen og få en samtale.  I er altid velkomne til at kontakte skolens leder på mail: anja@vorfruefriskole.dk for en uforpligtende snak og rundvisning.

Hvis I ønsker at skrive jeres barn op, skal I udfylde og indsende indskrivningsskemaet. Der er linket til skemaet nederst på siden. I skemaet står, hvordan vi behandler persondata. Skemaet sendes til: indskrivning@vorfruefriskole.dk

Alternativt kan indskrivning sendes til/afleveres på adressen: Lyøvej 12, 4000 Roskilde Att.: Julia Petersen til og med juli 2020.

Indenfor 7 dage skal der indbetales 500.- kr. i administrationsgebyr.

Når vi har modtaget gebyret, får I besked om der er en plads på skolen, eller om I får en plads på ventelisten. Hvis vi kan tilbyde en plads, bliver I indkaldt til en indskrivningssamtale. Samtalen foregår som dialog mellem forældre, barn, skoleleder og et medlem fra bestyrelsen.

Når barnet får tildelt en plads på skolen, skal de første to måneders skolepenge indbetales senest 30 dage før forventet skolestart. Datoen vil fremgå af bekræftelsen.

Skoledelen koster 1.600,-/mnd.

SFO koster 400,- /mnd.

Indskrivningsgebyret/skolepenge kan indbetales på reg.nr.: 0525 kontonr.: 0000527206

Skriv barnets navn + fødselsdato (ddmmåå) som reference.

Vi tilbyder desuden søskenderabat: 500,- pr. barn udover det første. Rabatten ydes kun på skoledelen.

Vi holder informations- og indskrivningsmøde om efteråret, hvor vi indskriver til skolestart i efterfølgende august. Datoen bliver meldt ud på hjemmesiden i slutningen af august.