VORES VÆRDIGRUNDLAG
VÆRDIGRUNDLAG
Vor Frue Friskole er et trygt, varmt og forpligtende fællesskab, som muliggør den enkeltes faglige, sociale og
personlige udvikling. Skolens mål er at gøre eleverne handlekraftige i en ukendt fremtid.
Skolen og undervisningen skal i hverdagen opleves meningsfuld for eleverne.
Vor Frue Friskoles værdier udfolder sig i fem overskrifter.
Eksperimenterende læring
Man lærer bedst af sine egne fejl, og undervisningen skal generelt rette sig mod en undersøgende tilgang til stoffet. Vi arbejder med forløb, hvor der ikke er et bestemt endemål. Vi prioriterer undervisning i drama, billedkunst og musik.
Sammenhold, samarbejde og samskabelse
Mennesker lærer og udvikler sig sammen med omgivelserne. Vi træner eleverne i at give og få i fællesskabet.
Vi inviterer eleverne med i planlægningen og udformningen af skolens aktiviteter. Vi arbejder projektorienteret, så eleverne oplever, at processer får et konkret resultat. Vi giver eleverne ansvar for fælles løsning af opgaver, der giver mening for dem. Fællesskabet i skolen er afhængigt af et stærkt samarbejde mellem forældre og skole. Derfor prioriterer vi, at forældrene deltager aktivt i møder, praktiske opgaver og andre aktiviteter, og vi faciliterer en god kommunikation forældrene imellem.
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Vi holder skolemøder, hvor alle bidrager. Vi inddrager eleverne i beslutninger, der giver mening for dem. Vores fællesskab hylder diversitet og respekt for den enkeltes kvaliteter og udfordringer.
Bæredygtighed
Vi er ressourcebevidste i hverdagen, både når det gælder undervisningsmidler, andet forbrug og inventar. Vi prioriterer genbrug,
hvor det kan lade sig gøre. Vi prioriterer økologi i vores madindkøb.
Lokalsamfund og nærmiljø
Vi prioriterer elevernes kendskab til skolens lokalområde
Vi prioriterer samarbejde med lokale aktører.
Vi prioriterer lokale leverandører.
